Referat Stenagerforsamlingshus Generalforsamling 28.02.2024

Dagsorden ifølge vedtægter:

1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Mogens Johansen. Mogens blev valgt.

2. Valg af stemmetællere.

Mogens takkede for valget og valgte 2 stemmetællere. Det blev Metta og Lilian.

3. Formandens beretning, formand Hanne Mette Grøn Sørensen

Som jeg ser det har 2023 i forsamlingshuset bestået af 1 rigtig dårlig ting og

mange gode. Vi mistede vores kære kasserer Henning Buch i 2023. Henning

var meget aktiv i bestyrelsen. Han var altid godt selskab og en meget vellidt

mand. Om vi kan løfte arven efter Henning er tvivlsomt, men han gjorde det

let for os andre at tage over og jeg ved han sidder deroppe og smiler over

årets regnskab.

Vi har faktisk fået en nogenlunde god økonomi. Der har virkelig været gang i

udlejningen og det betyder også at der er nok og se til.

Vi har i 2023 fået støtte af Vejle Kommunes kulturpulje på kr. 12.000,- her er

det et krav at der skal holdes ca. 8 arrangementer. Dette hjælper et par af de

øvrige lokale frivillige og foreninger med at komme i mål med. I 2023 har vi

haft fællesspisninger, brætspils café, klimamad og andre gode ting.

2023 blev også året hvor vi kom i mål med vores solcelleprojekt. Vi glæder os

over at foråret er godt på vej og forhåbentligt med masser af solskinstimer. Til

glæde for både klimaet og forbruget.

Vi har i 2023 også brugt penge og købt både en ny opvaskemaskine &

nye borde.

Vi håber at der vil komme flere gode lokale initiativer til brug af huset. Vi i

bestyrelsen er bestemt åbne for nye begivenheder. Husk inviteres alle i

lokalområdet er det gratis at låne huset.

4. Forelæggelse af revideret regnskab, Hanne Mette Grøn Sørensen. Regnskabet er godkendt af Christian Madsen & Morten Skovlund.

Forelæggelse af revideret regnskab ved Hanne Mette Grøn Sørensen.

Udlejning har givet kr. 179.000 mod 112.000 i 2022.

Trods udskiftning af borde og ny opvaskemaskine er årets resultat et plus på kr.

35.033,70.

Det var et spørgsmål til den lave vandregning. Hanne Mette vi mangler at få

nogle regninger. Det vil nok ende op med samme udgift som i 2022.

Vi har i øvrigt pt. 64 medlemmer som hver har betalt kr. 100.

5. Indkomne forslag.

Der er ingen indkomne forslag.

6. Fastsættelse af årligt kontingent.

Bestyrelsen foreslår at det årlige kontingent bibeholdes på kr. 100

7. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år plus bestyrelses suppleant for 1 år

Henning Buch afgik desværre ved døden i 2023, hvorfor suppleant Bonde Bruun er trådt til som medlem af bestyrelsen.

På valg til bestyrelsen er:

Kurt Nørgaard – modtager genvalg

Jytte Skovgård – modtager genvalg

Viktor Skovgård – modtager genvalg

Hanne Mette Grøn Sørensen – modtager ikke genvalg

Suppleant -pt. har vi ingen suppleant. 1 ny skal vælges.

Bestyrelsen består yderligere af Jens Thomsen, Jens Ole Villumsen og Bonde Bruun. Disse er ikke på valg i år.

2 revisorer -for et år ad gangen plus revisorsuppleant for 1 år. På valg som revisor er: Morten Skovlund, da han gerne modtager genvalg. Christian Madsen modtager ikke genvalg. Revisor suppleant Karin Fritsen, modtager genvalg?

Der var genvalg til: Kurt Nørgaard, Jytte Skovgård, Viktor Skovgaard.

Hanne Mette Grøn Sørensen havde ellers meldt ud, at hun ikke modtog

genvalg, men efter ihærdigt arbejde fra dirigenten modtog hun genvalg.

Nyvalg blev Kjeld Friedrichsen.

Bonde Bruun var som suppleant indtrådt i bestyrelsen efter Henning’s pludselig

død. Bonde Bruun træder nu ud af bestyrelsen og forsætte som suppleant.

Morten Skovlund blev genvalgt som revisor. Ny valgt blev Jytte Cohn. Revisor

suppleant blev valgt Erik Rønn.

8. Evt.

Flere spurgte til, at man godt kunne annoncerer mere omkring medlemskab.

Banner på parkeringspladsen, annonce ”Det sker i Skibet.”

Det blev også foreslået, at der laves en sangaften med organisten fra Skibet

Kirke. Man kunne så starte med lidt spisning og så sang bagefter.

Formanden takkede derefter for god ro og orden.

Ordinær generalforsamling 24.02.2022 kl. 19:30

Dagsorden ifølge vedtægter:

1. Valg af dirigent. Anders Bruun blev valgt.

2. Valg af stemmetællere. Bonde Bruun & Mogens Johansen

3. Formandens beretning, formand Hanne Mette Grøn Sørensen

Sidst vi holdte GF var d. 13. sep. 2021 for at afsluttet 2020. Det er jo faktisk ikke så længe siden.

På sidste GF ændrede vi vedtægter. Den største ændring er nok at man nu fremover skal betale et årligt kontingent pt. på kr. 100,- for at være medlem.

Desværre fik vi lidt mere covid-19 nedlukning i 2021 også. Men NU tror vi vist efterhånden alle sammen på at vi går lysere tider i møde.

Efter omstændighederne synes vi faktisk regnskabet er pænt.

Vi har fået støtte af Vejle Kommunes kulturpulje på kr. 12.000,- her plejer der at være et krav om X antal arrangementer. Dette galt dog ikke i 2021, så måske er det lidt ment som en corona hjælp til forsamlingshuset.

I 2021 er vi også blevet beriget med kr. 20.000,- fra Borgernes Grønne pulje i Vejle Kommune. Vi havde ansøgt om hjælpe til varmepumper i huset. Det kostede noget mere, men Viktor har igen taget en stor del af slæbet og afhjulpet at udgifterne ikke blev større end nødvendigt.

Vi håber at varmepumperne kan hjælpe os med at holde en konstant minimums varme i de lukkede perioder samt hjælpe den lidt indelukkede lugt. Dertil håber vi naturligvis også at vi kan nedsætte vores el-forbrug, det holder vi øje med. Vi har brug for en lidt længere periode uden nedlukning for at kunne se en forskel. Med tilskuddet har vi forpligtet os til også at afholde en klima-event og fortælle om varmepumperne. Vi håber dette kan gøres sammen med vores nabo Makerspace i en af deres kommende events for 2022.

Viktor og sjak har igen brugt tiden godt i 2021, senest tiltag er at Viktor har kastet sig over at lakere gulvene i huset. Småanskaffelser, vi har skiftet mange pærer til LED, reparation på opvaskemaskinen.

Vi har desuden fået wi-fi som vi deler med naboen Makerspace.

Jeg ser lyst på 2022 for forsamlingshuset. Vi håber på et godt forår, udlejningen ser fin ud og vi håber lokalbefolkning vil tage godt imod vores tiltag om en billigere lejer til lokale foreninger. Vi håber at der vil komme gode initiativer til brug af huset. Vi i bestyrelsen er bestemt åbne for nye begivenheder. På mandag d. 28. feb. holder vi GUL fællesspisning, der er forsat ledige pladser. D. 2-3. juli har vi planer om at holde en kæmpe GUL fest i Skibet når Tour de France cykler forbi. Her vil forsamlingshuset blive en del af GUL fest.

Tak for et godt samarbejdet til bestyrelsen. Også en stor tak til de der ikke sidder i bestyrelsen men som gerne giver et nap med når vi spørger.


4. Forelæggelse af revideret regnskab, kassere Henning Buch

Årets resultat er kr. 10.037,27


5. Indkomne forslag. Ingen forslag var kommet bestyrelsen i hænde.


6. Fastsættelse af årligt kontingent. Beløbet er pt. kr. 100,- Forsamlingen er enige om at beløbet er passende. Vi talte om hvordan kan vi få flere medlemmer med, se under eventuelt.


7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år plus bestyrelsessuppleant for 1 år

På valg til bestyrelsen er:

Stine Holm Madsen – modtager ikke genvalg

Viktor Skovgaard -modtager genvalg og blev valgt

Hanne Mette Grøn Sørensen – modtager genvalg og blev valgt

Kurt Nørgaard – modtager genvalg og blev valgt

Jytte Skovgaard – blev valgt som nyt medlem.

Suppleant – Bonde Bruun meldte sig og blev valgt.

Bestyrelsen består yderligere af Jens-Ole Willumsen & Jens Thomsen

2 revisorer -for et år ad gangen plus revisorsuppleant for 1 år

På valg som revisor er: Christian Madsen & Morten Skovlund begge er på valgt og blev begge genvalgt.


8. Evt.

Vi har talt om varmepumper. Lejerne er ikke gode nok til at tænde varmepumperne. Man skal kun tænde for de radiatorer der er i køkken og toiletterne, derfor vil det ikke være muligt at lukke for radiatorerne. Dog overvejes det om der evt. kan slukkes på el-gruppen for den store sal, Viktor undersøger nærmere.

Medlemmer, vi har pt. 31 medlemmer, hvad kan vi gøre for at få flere medlemmer. Vi bruger facebook, hvordan kommer vi længere ud ? Forslag: i annoncen i 3. halvleg kunne man skrive det. Dele flyvers ud i Brugsen, Rema mv. Det aftales at bestyrelsen skal kæmpe for at få flere medlemmer med.

Lokalrådet laver velkomstfolder, hvordan er forsamlingshuset nævnt?

Hjertestarter – bestyrelsen tager punktet med på næste møde. Man kunne overveje at søge Trygfonden.

Vi talte om at huset er blevet utrolig godt og flot.

Det fremhæves at forsamlingshuset er gratis at låne såfremt man vil lave en event for alle.

________________________________________________________________

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Viktor Skovgård

Jytte Skovgård

Kurt Nørregård – udlejning

Henning Buch – kassere

Jens-Ole Willumsen

Jens Thomasen

Hanne Mette Grøn Sørensen – formand

Bonde Bruun – suppleant

—————————————————————————————–

Ordinær generalforsamling 27.02.2020 – kl. 19:30

Omkring 40 personer var mødt op til spisning på husets regning kl. 18:30. Vi fik frikadeller, kartoffelsalat, falafler og salat. Øl, vand og vin kunne tilkøbes.

Bestyrelsen og suppleant Kurt Nørgaard deltog. Dog med undtagelse af Thue som tidligere på året ønskede at udtræde af bestyrelsen.

Dagsorden ifølge vedtægter:

1. Valg af dirigent. Anders Bruun havde på forhånd takket ja til opgave.

Anders redegjorde for at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. En enkelt protesterede, indkaldelse skal ifølge vedtægterne varsles ”med mindst 14 dages varsel i mindst et af de lokale aviser”. Bestyrelsen havde valgt at få indkaldelse i Skibet IF´s blad ”3. Halvleg”. Bestyrelsen havde trukket valget på baggrund af at dette er en billigere løsning end en klassisk lokal avis, samt ud fra den overbevisning at bladet deles rundt i lokalområdet. Emnet blev vendt og vi nåede til enighed om at protesten kun skulle ses som en bemærkning, ikke en egentlig indsigelse. Derfor kunne generalforsamlingen lovligt fortsætte.

2. Valg af stemmetællere

Leif Andersen & Bonde Bruun meldte sig

3. Formandens beretning, formand Jørgen Petersen:

Beretningen for året 2019 – har igen været et positivt år for Stenager Forsamlingshus, huset har været udlejet i 64 dage ( 8 dage mere 2018 )

Det har givet en lejeindtægt på kr. 123.000,00 derudover har der været 5 fællesspisninger der har bidraget med ca. kr. 8000,00 der blev i Juni måned lavet et sponsorløb til fordel for Forsamlingshuset der var lavet en bane rundt på Stenagervænget på 500 mtr. Og der blev løbet mange omgange af både børn og voksne og som havde fundet gode sponsorer frem, så det gav et overskud til Forsamlingshuset på ca. kr. 16.000,00

Så tusind tak for den indsats.

I September md. afholdt vi en ølsmagning med øl fra Jelling Bryghus

Derudover havde vi søgt penge hos Nordea Fonden til indkøb af møbel til hyggehjørnet de bidrog med kr. 17.537,00

Vejle Kommune var der søgt om tilskud på kr. 12.000,00 til diverse kulturelle arrangementer, også det fik vi.

Så årets indtægter bliver ca. kr. 180.000,00. Det skaber så et plus på bundlinjen på ca. kr. 57.000,00.

Vi har holdt regelmæssige Bestyrelsesmøder og der har været rengøringsdage inde – Køkken og Toiletter. Ude – Hækklipning mm.

Stolene blev udskiftet til en bedre model merprisen blev ca. kr. 6000

To ny køleskabe som ny investering, rep. af opvaskemaskinen

Nu kan huset lejes både på telefon og hjemmeside, det ser ud til at det fungerer godt.

AV – Udstyr til huset vil koste ca. kr. 10.000,00 må se på længere sigt om der bliver penge til det. ( måske fondsøgning )

Vi fik undersøgt taget om det var muligt at bevare det ved rensning og maling, det en firma mente måske, det andet firma vurdere at det ikke er bevaringsværdigt.

Lån af penge til nyt tag var ikke muligt i Kreditforeninger, men banken tilbød et lån på feks. Kr. 250.000,00 til en rente på 5-6 %, månedlig ydelse på kr. 1.800,00.

Viktor har tilbudt huset tagplader, vistnok ca. 200- 250 stk. og være behjælpelig med oplægning sammen med nogle frivillige, så det er vist ikke et tilbud der kan siges nej til – det kan så være en mulighed at søge fonde til resten ca. kr. 40-50.000,00. ( Det regner ned i gangen lige nu )

I efteråret besluttede vi at nu skulle der ske noget omkring modernisering/renovering af køkken, indgang og toiletter, så Januar måned blev lukket for udlejning.

Vi fik nogle priser hjem på klinkegulv, men måtte konstatere at det rakte pengene ikke til, fik så pris på epoxy gulv men blev frarådet det, det sprækker let ved hårde slag, det blev så til det gulv vi kan se i dag- polyretan – som skal være mere ” robust ”, priser på køkken skabe, borde, møbler i hyggekrog, skillevæg på herretoilet ( mere handicap venligt ) maling mm. gav et budget på ca. kr. 110000,00 og det holder næsten stik.

Vi gik i gang 4. Januar og skulle være færdige til den 26. Januar vi nåede det kun småting manglede.

Tror at vi i bestyrelsen er enige om at der er kommet et godt resultat ud af det – vi har regnet lidt på timerne der er brugt ca. 800 frivillige timer.

Men uden alle de frivillige hænder var det ikke gået, der skal lyde en stor tak til alle frivillige – EN SÆRLIG STOR TAK TIL DIG VIKTOR.

Så er Maker Space rykket ind som nabo i huset ved siden af, og mon ikke der kan blive lidt fællesskab ud af det, vi byder dem velkommen.

Den Jyske Sparekasse Fond bidrager med kr. 10.000,00 til køkkenmøbler vi modtager pengene når de har set faktura – Tak for det.

4. Forelæggelse af revideret regnskab, kassere Henning Buch

Indtægterne er steget flot, udlejningen udgør kr. 123.000,- hertil kommer en del øvrige indtægter fra sponsorløb, salg af medlemsbeviser og fællesspisninger. Årets samlede indtægter udgør ca. kr. 180.000,-.

Udgifterne udgør ca. 122.000,- og ligner i store træk året før. El og gas er en del større, da vi havde en efterbetaling fra år 2018 som derved er med i 2019 regnskabet.

Årets resultat er kr. 57.577,07

Hvilket er det absolut flotteste resultat i en længere årrække.

5. Indkomne forslag. Ingen forslag var kommet bestyrelsen i hænde.

6. Forslag til pris for medlemsbeviser og evt. kontingent, sekretær Hanne Mette

Vi har i bestyrelsen et forslag. Forslaget kan ikke stemmes om i aften, det vil kræve en ny general forsamling. Vi overvejer i bestyrelsen at komme med forslag til en vedtægtsændring omkring medlemsskabet. I dag koster et medlemskab kr. 100,- og holder hele livet. Kunne man overveje at lave det om til at det i stedet koster kr. 100,- om året. Emnet blev vendt og generelt var der god stemning. Den fælles holdning er at folk nok gerne vil betale kr. 100,- om året for at støtte forsamlingshuset. Vi vendte om et medlemskab evt. kan give nogle fordele f.eks. en laver leje til medlemmerne, gratis mad til general forsamling.

Vi taler om at selvom vi netop har lavet en flot renovering så vender der stadig nogle omkostningstunge opgaver forude, taget trænger kraftigt og inden længe skal trægulvet slibes.

Den nye bestyrelse vi arbejde videre med emnet.

7. Valg

På valg til bestyrelsen er:

Søren Hauge – modtager ikke genvalg

Thue Birk – modtager ikke genvalg

Jørgen Petersen – modtager ikke genvalg

Hanne Mette Sørensen – var på valg og ønskede genvalg og blev valgt ind.

Kurt Nørgaard har siden Thues tilbagetrækning været med til alle møder og kunne ikke sige nej til tilbuddet og en rigtig plads i bestyrelsen.

Stine Holm Madsen & Viktor Skovgård meldte sig begge med ønske om at blive bestyrelsesmedlem og begge blev valgt ind.

Suppleant blev Jytte Jensen.

Herudover består bestyrelsen af følgende som er på valg i 2021:

Anne Marie Schneider

Louise Fischer

Henning Buch

På valg som revisor er:

Christian Madsen, er på valg og ønsker genvalg. Genvalget vedtages.

Morten Skovlund, på valg i 2021

Suppleant : Bruno Madsen, på valg i 2021.

8. Evt.

Jørgen og Søren siger begge tak for tiden i bestyresen. De blev begge valgt ind i 2005. De fik begge store klapsavler. De har virkelig været et stort aktiv for huset ! Bestyrelsen er forsat velkomne til at tage kontakt til begge ved spørgsmål. Jørgen lover at tage fat i elektrikeren for at komme i mål med radiator i hyggekrogen.

En enkelt spørger om man kan nævne forsamlingshuset i det velkomstbrev som Lokalrådet pt. arbejder på til nye borgere i Skibet.

Anne Marie nævner på bestyrelsens vegne at vi i forsamlingshuset har booket datoen d. 4. juli 2021, da Tour de France her cykler lige forbi. Vi håber at kunne lave dagen til en lokal folkefest. Folk er velkomne til at komme med input til dagen.

Anders Bruun nævner at Makerspace og forsamlingshuset holder en fælles fredagsbar d. 1. maj. En fejring af fællesskabet. Vi vender tilbage med mere info.

Den nye bestyrelse holdte efter general forsamlingen deres første korte møde.

Og konstituerede sig således:

Hanne Mette Sørensen, formand & sekretær

Henning Buch, kassere

Stine Holm Madsen, udlejning

Kurt Nørgaard

Anne Marie Schneider

Louise Fischer

Viktor Skovgård

Suppleant: Jytte Jensen

Bestyrelsen afholder næste møde onsdag d. 1. april kl. 19:00 og modtager gerne input.

Vi takker for deltagelsen og den gode stemning. Alt i alt en rigtig god aften.


Referat generalforsamling 21.02.2019

Generalforsamling i Stenager Forsamlingshus

  1. februar 2019 i Stenager Forsamlingshus

Som noget nyt havde bestyrelsen inviteret til fællesspisning inden generalforsamlingen.
21 mødte frem til Kold kartoffelsalat, frikadeller og salat. En rigtig hyggelig fællesspisningen inden generalforsamlingen startede kl. 19:30.

Der kom 2 mere til selve generalforsamlingen, så antal fremmødte blev 23.

Efter formandens velkomst kunne vi tage hul på:

Dagsorden iflg. vedtægter:

  1. Valg af dirigent: Mogens Johansen

Mogens konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet med annonce i Ugeavisen.

  1. Valg af stemmetællere: Karin Fritsen og Peder blev valgt.
  1. Formandens beretning:

Jørgen Petersen nævner året 2018 som et godt år med 56 dage udlejet og et plus på bundlinjen på kr. 10.000.

En hel del nye tiltag har der været i årets løb.
Thue er fået lavet en ny flot hjemmeside, Vi har fået nye stole, men de skal byttes, da der er nogle knapper der går igennem stofsædet. Der er kommet 5 nye vinduer i nordsiden og 1 i sydsiden, samt fordøren er blevet fornyet.

Lavet en lille terrasse ved indgangsdøren.

Vil gerne i gang med en renovering af hele huset, men det kræver en noget stor kapital.

Vi har Hanne Mette til at søge fondsmidler, men indtil nu har vi ikke været heldige.

Måske vores indgang til at søge skal være en anden, end blot søge renovering af forsamlingshus.

Vi har haft 2 arrangementer. Det ene Kaffe med Kurt og en musikaften med 2 musiker incl. spisning – Tapas. To vellykkede arrangementer, som dog ikke gav noget overskud.

Der har været 4 fællesspisninger, som alle har været en succes.

De forskellige arrangementer har bidraget med 42 nye medlemmer i 2018.

Vores kreditforeningslån er indfriet i 2018, så det styrker likviditeten med kr. 20.000 om året.

Spørgsmål/kommentar fra de fremmødte.

Kan man måske bruge energibesparelse, miljø rigtigt, som argument?

Kan der måske laves fællesskab med Spejderhytten, så man kombinerer.

Formanden vil tage det med til den nye bestyrelse.

Formandens beretning blev herefter godkendt.

  1. Forelæggelse af de reviderede regnskab.

El/gas mangler en efterregning på ca. kr. 5.000.

Vand har vi betalt et større a’conto bidrag. Vi vil få penge tilbage så lander vi på ca. 2017 niveau.

Fondsmidler er indeholdt i Reparation og vedligehold.

Spørgsmål/kommentar fra de fremmødte.

Hvor utæt er taget?

Kunne man male fliserne på toiletterne i stedet for at udskifte dem?

Kunne man få opsat solpaneler som kunne give en ”grundvarme” af lokalerne.

Formanden: Vi har fået skiftet nogle tagplader, men er selvfølgelig bange for ”det store hul” i taget.

Ideen med at male filerne kunne godt være en ide.

Vi vil undersøge det med solpanelerne.

Herefter blev regnskabet godkendt.

  1. Indkomne forslag.

Der er ingen indkomne forslag.

  1. Forslag til pris for medlemsbeviser og evt. kontingent.

Der er ingen forslag fra bestyrelsen.

  1. Valg

På valg er Leon Holdorff, som ikke modtager genvalg.

Henning Buch og Anne Marie Schneider modtager genvalg.

Begge blev genvalgt.

Nyvalg blev Louise L. B. Fischer.

Kurt Nørgaard blev genvalgt som suppleant.

Leif Andersen ønsker ikke genvalg.

Som ny revisor blev valgt Morten Skovlund.

Christian Andersen er stadig revisor.

Suppleant er Bruno Madsen.

  1. Eventuelt

Spørgsmål/kommentar fra de fremmødte.

Er der kommet styr på medlemslisten?

Kassereren: Ja, vi har været alle lister/bøger igennem, og fået dem frasorteret der ikke er imellem os mere. Vi ender op med 503 medlemmer.

Forslag. Ville det være en ide, at man kunne betale et frivilligt bidrag en gang om året, eller måske skulle man forny sig medlemskab ’en gang om året?

Formanden: Det kunne være en god ide. Vi vil tage det op i bestyrelsen.

Et forslag. Når folk lejer huset, og ikke er medlem, så foreslå man skal indløse et medlemsbevis på kr. 100.

Et forslag. Kunne man tage et større lån i huset. Et moderne hus i fremtiden! Flere udlejninger, og med et moderne hus kunne man måske hæve lejen.

Forslag. Kunne man ”åbne” huset mere op, så man kan se naturen mere. F.eks. ved at få flere store vinduer i.

Forslag. Arbejde med underudvalg til bestyrelsen. F.eks. frivillige til at holde udenoms arealerne.

Forslag. Kunne man lave spilleaftener for unge?

Bestyrelsen. Vi har efterlyst nogle der ville tage sig af det, men ingen har henvendt sig.

Forslag. Kunne evt. kontakte biblioteket. De har nogle unge tilknyttet som arbejder med disse ting.

Formanden – Jørgen Pedersen – takkede Leon for hans arbejde i bestyrelsen. Leon lovede, at man godt måtte kontakte hvis der er noget.

Herefter takkede formanden for god ro og orden, og inviterede til lidt kaffe og kage.

Kurt Nørgaard

 

 

Referat generalforsamling 22.02.2018

Efter husstandsomdeling af flyer var bestyrelsen optimistiske mht. til fremmøde. – For første gang i mange år var Lille Sal varmet op, så det var glædeligt at kunne tælle hele 19 fremmødte!

Efter formandens velkomst kunne vi tage hul på:

 Dagsorden iflg. vedtægter:

 1.   Valg af dirigent: Kurt Nørgaard.

Kurt konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet med annonce i Jelling Ugeavis onsdag d. 7. feb.

2.   Valg af stemmetællere: Mogens Johansen og Leif Andersen

 3.   Formandens beretning

Jørgen Petersen benævner året 2017, som er positivt år med et driftsoverskud på ca. 40 000 kr.

Jørgen orienterer om mulige fremtidsudsigter for Forsamlingshusets rolle i vort nutidige lokalsamfund og opfordrer de fremødte – især de unge borgere – om komme med idéer til og visioner for husets anvendelse fremadrettet.

Afsluttende appellerer Jørgen til de fremmødte, om at lade sig vælge ind i bestyrelsen for på denne måde at være med til at lægge den fremtidige kurs for udviklingen i Stenager Forsamlingshus.

Formandens beretning blev godkendt. (Vedhæftet som bilag i ”Sekretærmappen”.)

 4.   Forelæggelse af det reviderede regnskab

Henning Buch fremlægger et meget tilfredsstillende regnskab for 2017. – Der er et driftsoverskud på 40 641 kr., og Stenager Forsamlingshus har en formue på 978 699 kr.

Søren Hauge bemærker, at punktet: Forsikring ser meget dyr ud!

Henning oplyser, at alle forsikringer er gennemgået og nytegnet i henhold til anbefalinger fra landsforeningen ”Danske Forsamlingshuse” i slutningen af år 2015. – Nyt er bl. a., at bestyrelsesmedlemmer nu er dækket ind ved evt. tilskadekomst i forbindelse med udførelse af frivillige arbejdsopgaver i Forsamlingshuset.

Herefter blev regnskabet godkendt.

(Regnskab – underskrevet af revisorer – er lagt i Sekretærmappen.)

 5.   Indkomne forslag

Der var ét forslag indsendt af bestyrelsen: Bestyrelsen foreslår vedtægtsændring i § 12 linje 2 og 3. Ordlyden: ”indkalder den pr. brev” erstattes af ordlyden: ”indkalder i den dagspresse.”

Forslaget blev vedtaget, og Henning Buch har påtaget sig at ”genskrive” Vedtægter for Stenager Forsamlingshus” i sin helhed, så vedtægterne fremover findes en elektronisk udgave.

 6.   Forslag til pris for medlemsbeviser og evt. kontingent

Uændret.

Det kom et forslag om at gennemgå og samle de eksisterende 3 medlemslister til én liste.

 7.   Valg:

Punktet udløste indledningsvis en lang række spørgsmål til den siddende bestyrelse samt mange forslag til fremtidige aktiviteter:

Knud Jacobsen vil høre, om bestyrelsen har styr på medlemslisten?

Hertil svarer Lisbeth Munch, at medlemskartoteket eksisterer i 3 udgaver: En håndskrevet i en ”protokol”, en maskinskrevet i en samlemappe, samt en elektronisk udgave, der løbende er opdateret siden 2008.  De 2 førstnævnte ligger på arkivet i FH, den sidste ligger i sekretærens PC. – Evelyn tilføjer, at der er så meget ”styr på det”, som man nu en gang kan have, når medlemskab af FH er livslangt, og ingen medlemmer melder flytning! – Desuden vil mange medlemmer over så lang en årrække være afgået ved døden.

Dirigent Kurt Nørgaard runder punktet af med at sige, at vi naturligvis stoler hinanden her i aften, så ikke medlemmer undlader at stemme, hvis der bliver skr. afstemning.

Der var spørgsmål til Lejekontrakten, som Anne-Marie Schneider besvarede.

AM oplyser også, at der gives rabatpris – 1500 kr. i husleje – til lokale foreninger. Dette har i 2017 været benyttet af FDF og Skibet Jagtforening.

En deltager foreslog ”lejemål på timebasis” f. eks. til børnefødselsdage. – Hun nævner, at det kan have en opdragende effekt at lære børnene at samles i Forsamlingshuset ved festlige lejligheder.

Der kom et forslag om at fastsætte en pris for leje af FH i en hel weekend.

Bestyrelsen er meget velvilligt stemt over for alle sammenkomster – undtagen Ungdomsfester, som AM afviser efter bedste evne! – Men udgifter til forbrug og rengøring skal dækkes ind hver gang, der har været gæster.

Der kom forslag til installation af ny varmekilde: f. eks. varmepumper som supplement til eksisterende elvarme.

Der blev spurgt, om ikke FH får billig strøm til el opvarmning. – Dette har Evelyn undersøgt. – Prisnedslaget gælder ikke for foreninger.

Per Fisher kom med visioner om Fællespisning i samarbejde med tilflytterne på Haraldsvænget. Konceptet henvender sig til alle beboere – såvel unge som ældre. Konceptet kan evt. være med til at begrænse madsplid ved at anvende ”datovarer” fra Jennum Brugs, så gode måltider kan fremstilles for relativ små midler.

Per foreslår også, at Stenagervænget og Haraldsvænget går sammen om at oprette en støtteforening for Stenager Forsamlingshus.

Søren Hauge kom med forslag om at leje en Storskærm, så interesserede kan samles om større sportsbegivenheder f. eks. VM i fodbold til sommer.

Der kom et forslag om at få basen for cykelløbet ”Gran Fondo Jennum” lagt ved Stenager Forsamlingshus i 2019.

Der kom forslag om øl magning og whiskysmagning.

Kurt Nørgaard oplyser på vegne af Lokalrådet for Skibet & Omegn, at det endnu er uafklaret, hvor MakerSpace i Skibet kommer til at ligge. – Så Måske?

Søren Hauge nævner, at Forsamlingshuset måske fremadrettet kan bestå som Kulturhus?

Så var der valg:

Bestyrelsen:

Jørgen Petersen – genvalgt

Søren Hauge

Hanne Mette Sørensen

Thue Sandgren Birk

Suppleant: Kurt Nørgaard

Revisorer:  

Leif Andersen – genvalgt

Christian Madsen

Suppleant: Bruno Madsen

Lisbeth Munch fortsætter indtil videre med redigering af hjemmesiden og fremvisning for lejere af Forsamlingshuset.

 8.   Eventuelt    

Jørgen takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer: Evelyn, Per og Lisbeth for deres indsats i bestyrelsen gennem årene. – Søren Hauge foreslog, at FH sender en flaske vin til de tre som tak.    

Efter generalforsamlingen var der kaffe og hyggeligt samvær. – Stemningen var rigtig god: Masser af idéer og visioner for fremtiden fløj gennem luften!

Referent:

Lisbeth Munch