Opfordring: Stenager Forsamlingshus ønsker at samle flere lokale initiativer for fællesskabet

April 2018.

I foråret 2018 er der blevet dannet ny bestyrelse for Stenager Forsamlingshus. Bestyrelsen ønsker at styrke fællesskabet i lokalsamfundet og udnytte vores gode forsamlingshus optimalt. Bestyrelsen arbejder pt. med en række tiltag for at optimere forsamlingshuset og brugen heraf. Vi ønsker at huset bliver benyttet mere af lokale i området. Sidst men ikke mindst ønsker vi naturligvis, at huset forsat skal kunne løbe rundt økonomisk og dermed forsat eksistere.

Der er blevet afholdt Folkekøkken/fællespisning i forsamlingshuset. Vi ønsker at opfordre til flere initiativer som invitere alle i lokal området indenfor. Flere i Skibet ved ikke at vi har et godt forsamlingshus, andre har boet tæt på i årevis uden af have været indenfor. Det ønsker vi at lave om på.

Kun fantasien sætter grænser

Bestyrelsen er åbne for langt de fleste initiativer, det kan være fællesspisning, øl -vin -gin smagning, brætspilds eftermiddag/aften for børn. Banko for alle. Den Store Bagedyst. Kreativ dag. Juledekorationsdag. Æbleskriver og glögg. Danseaften. Fredagsøl & pizza. Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser. Dog tages der afstand fra ungdomsfest, da det slider for hårdt på huset.

Almindelige lejevilkår er gældende for disse arrangementer, men bestyrelsen er åben for forslag til andre løsninger til at dække leje og evt. give et bidrag til Stenager Forsamlingshus.

En lokal forening får som udgangspunkt rabat og kan således leje forsamlingshuset for kr. 1.500,-, inkl. forbrug og slutrengøring.

Forsamlingshuset skal som altid afleveres pænt og rengjort, og som man selv ønsker at overtage det. Slutrengøringen, som omfatter vask af samtlige gulve samt toiletter, koster pt. kr. 500,-, hvis man ønsker at købe rengøring. Det kan vælges, at man selv gør rent. Det er initiativtagerens ansvar, at budgettet løber rundt. Et evt. underskud dækkes ikke af forsamlingshuset.

Kontakt bestyrelsen med din idé

Har du/I lyst til at tage initiativ til afholdelse af et arrangement i forsamlingshuset, så kontakt gerne et medlem af bestyrelsen.

Vi ønsker at bakke op om fællesskabet i vores lille samfund og håber, at vi i tiden fremover vil se mange gode initiativer.

På bestyrelsens vegne

Hanne Mette Sørensen